Jeg fandt min halskæde

I nogle måneder havde jeg ledt med lys og lygte efter den guldhalskæde, som jeg havde arvet efter min kære moster. Sidste gang jeg bar den var til en større familiefødselsdag. Herefter havde jeg lagt den tilbage i etuiet, som jeg havde placeret på mit natbord. Men trods min indsats var og blev kæden pist væk – meget mystisk. Jeg havde gennemgået hele mit klædeskab og endevendt alle skuffer osv. Jeg var rigtig ked af det, men efterhånden havde jeg lidt opgivet at finde kæden igen. Jeg vidste simpelthen ikke, hvor jeg skulle lede i min lille lejlighed. Jeg boede alene efter min mand var død, så der var ikke andre, som kunne have flyttet på den.

Nogen tid efter tog jeg ud til det lagerrum, som jeg havde lejet hos Aalborg Lagerrum i forbindelse med, at jeg var flyttet i lejlighed. Der var en del ting fra, da min mand og jeg boede i hus, som jeg endnu ikke havde lyst til at give slip på, men da lejligheden hverken havde loftsrum eller kælderrum tilgængeligt, fandt jeg et lagerrum, som kunne lånes til rimelige penge. Jeg brugte lagerrummet til opbevaring af enkelte møbler, bøger og ting, som jeg kun brugte lejlighedsvis som fx kufferter. I dag var jeg taget af sted for at hente nogle bøger, da jeg havde læst nærmest alt, hvad jeg havde i lejligheden. Da jeg gik i gennem bøgerne troede jeg næsten ikke mine egne øjne – i den klodskasse med bøger, som jeg havde haft med sidst, fandt jeg etuiet med halskæden. Den må være faldet fra natbordet og ned i klodskassen med bøger, som jeg har ved siden af min seng. Sidste gang jeg havde været på lagerrummet var det gået stærkt, og jeg havde bare sat kassen ind og skyndt mig at tage nogle andre småting med mig. Men her var den – nej hvilken glæde – jeg havde næsten afskrevet den kæde, men heldigvis dukkede den op igen.

This entry was posted in Diverse

2 Responses

  • Det var godt, at du fandt halskæden igen. Det er næsten ikke til at bære, hvis sådan et arvestykke bliver væk!

    Svar
  • Jeg har også prøvet at miste et smykke en gang. Det var godt nok ikke et arvestykke. Men derimod et par øreringe, som jeg havde fået af en tidligere kæreste. Og jeg var egentlig ret glade for dem. Det var mine yndlingsøreringe. De dukkede desværre aldrig op igen 🙁

    Svar


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *