Det går slet ikke. Jeg kan godt mærke, at jeg er på grænsen til at bryde sammen. Jeg er hidsig. Jeg er uretfærdig overfor børnene. Jeg er utålmodig og faktisk ret sur. Det ligner mig slet ikke. Jeg plejer at være en glad og venlig sjæl, der godt kan finde ud af tingene. Men sådan som det har været i de sidste uger, så kan jeg bare slet ikke finde ud af noget. Mit hjerte banker, jeg sveder, og jeg får til tider angst. Jeg har stress.
Tag den med ro
Min mand har sagt mange gange til mig, at jeg skal tage det roligt. ”Alt skal nok gå godt.” Det er ligesom blevet slogan her i huset. Men det går bare ikke godt. Det går mig meget på, at vi skal sidde i samme rum og arbejde derfra. Jeg som sekretær i en stor virksomhed. Han som folkeskolelærer. Jeg holder ikke ud at høre på den fjernundervisning. Jeg kan bare ikke tage det længere. Jeg savner mine kollegaer. Jeg savner nogen at sludre med i kaffepausen. Jeg savner, at min chef driller mig. Jeg er ved at gå ned med stress, og jeg ved det godt.
Har brug for hjælp!
Jeg ved også, at jeg burde bede om at få en henvisning til en behandler. Du ved, sådan noget med stress coaching og yoga. Bare så jeg kan lære at styre mine tanker om hvornår, hvorfor, hvem. Men jeg beder ikke om at få et par dage fri, så jeg kan få styr på tankerne og kroppen. Jeg kan bare ikke overtale mig selv til at gøre det. Ved ikke, hvorfor. Måske er det en eller anden form for forkert stolthed. Jeg ville ønske, at der var én, der ville tage over og bare fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Men hvem kan gøre det? Jeg ved det ikke. Men jeg er desperat efter at få hjælp.
