Der er nogle gange, hvor det, at man tager initiativ, kan blive misforstået. Selvom man egentlig gør noget godt for et andet menneske, så kan det blive grusomt misforstået. Især hvis man ikke gør det klart overfor personen, at man gør det for egen regning og bare vil glæde den anden.
Initiativ
Nu her, fx den anden dag tog jeg et initiativ: Jeg så min nabo, som er en ældre dame. Hun har nogle helbredsproblemer. Hun hang ud over vindueskarmen, fordi hun ville pudse sit køkkenvindue rent. Jeg blev faktisk lidt forskrækket, fordi hun hang ud over karmen på en ret vakkelvorn måde. Det så farligt ud. Jeg åbnede naturligvis mit eget vindue og spurgte hende, om hun var ok. Svaret var, at ja, det er hun. Jeg fortalte hende, at det så lidt farligt ud, det, hun lavede. Det er jo ikke sådan lige, at man bare kan falde ned fra 2. sal uden at slå sig alvorligt. (Det er faktisk livsfarligt!) Hun ignorerede mig. Fik vasket vinduet sporadisk, lukkede det – og fik dermed afsluttet en ellers venlig samtale.
Jeg tænkte sådan set ikke mere over det. Hun har lov til ikke at ville tale med mig.
Brug for en vinduespolering
Men jeg kiggede på mine egne vinduer og måtte konstatere, at de ikke var så rene og fine som hendes. Og det ville jeg gøre noget ved. Bare ikke på hendes måde. Jeg har faktisk højdeskræk og har ikke tænkt mig at hænge ud over en vindueskarm for at få gjort mine vinduer rene – udvendigt.
Så, jeg satte mig ind ved min pc og googlede ”Vinduespudser Hillerød”, fordi jeg ville bestille en, der kan komme og få mine vinduer ordnet.
Jeg fik fat i en, som jeg kunne bestille tid hos via internettet. Og det gjorde jeg. På et tidspunkt, som passer mig. Tidligt lørdag morgen, inden jeg tager på arbejde nede i butikken, hvor jeg arbejder.
Skrev en note
Jeg skrev en note om, at jeg gerne ville have – og betale for – at de også pudsede vinduerne hos min nabo. Kun vinduerne, der vender ud til baghaven. De lovede, at det skulle de nok gøre. Intet problem.
Så der lørdag morgen kl. 7:15 stod vinduespudseren så ved min nabos køkkenvindue og pudsede det. Hun kom ud i sit køkken i natkjole og blev ret forskrækket over at se en vinduespudser foran sit vindue. Hun åbnede det naturligvis og fortalte ham, at han pudsede vinduer det forkerte sted. Hun bad ham om at holde op med det samme. Det gjorde han. Han fortsatte arbejdet med mine vinduer og fortalte mig, at kvinden havde bedt ham om ikke at pudse hendes vindue.
Aha. Det blev jeg lidt ked af. Så jeg ringede på døren til min nabo. Hun åbnede, og jeg undskyldte overfor hende, hvis vinduespudseren havde forskrækket hende. Hun var godt sur. Jeg fortalte hende, at jeg var blevet bekymret for hende den anden dag, og derfor havde taget initiativ til, at hun kunne få vasket sit vindue rent af min vinduespudser. Jeg burde have sagt det til hende i forvejen, men havde glemt det. Hun smækkede døren i efter at fortælle mig, at jeg slet ikke skulle blande mig i hendes vinduespudsning.
