Vi har alle hørt om bedrageri. Der har været sager om mennesker, der udgiver sig for at være politimænd. De har så ringet til en person og sagt, at personens pårørende har påført et andet menneske skade. De bliver derfor nødt til at betale et stort beløb, så den pårørende kan få den bedste advokat. Det menneske, der blev ringet op, bliver naturligvis forskrækket og betaler et beløb til de såkaldte politimænd, så den pårørende kan få den nødvendige bistand. De er bedragere. De bør straffes. Fordi de har bevidst ført et menneske ud i en vildfarelse, så har bevirket, at han eller hun har givet dem penge. De såkaldte politimænd vil få en beskikket advokat, som vil gøre sit bedste for, at straffen ikke bliver meget hård. De risikerer nemlig at få 8 år. Det er ret lang tid. Eksemplet er måske lidt overdrevet, men der sker mange af den slags bedragerier.
Socialt bedrageri
Men vi ser faktisk ofte, at der sker socialt bedrageri. Hvad er socialt bedrageri? Ja, man kan faktisk sige, at det er en form for tyveri af statens pengepung. Eksemplerne er mange: En person har ikke givet de sande oplysninger om sin situation og fortsætter dermed at modtage en indkomst fra staten – eller fagforeningen. At arbejde sort, imens man får dagpenge, er socialt bedrageri, er et eksempel. Alle ved det, mange gør det.
Det er faktisk en form for økonomisk kriminalitet. Og der kan være mange forskellige grunde til, at man begynder at arbejde sort. Der kan være en gæld, man gerne vil af med. Det kan også godt være, at man ønsker sig noget, som man ikke har råd til. Uanset hvorfor man arbejder sort, så er det en forbrydelse. Og man kan blive straffet. Med store bøder. Et menneske, som bedrager en organisation eller staten på den måde, får brug for en god forsvarsadvokat.
Sager om økonomisk kriminalitet – bedrageri – er ofte meget langvarige. Der er meget papirarbejde, som skal forelægges, inden straffen kan udmåles.
Erfaring med retssager er afgørende
Så hvis du arbejder sort, så pas på. Jeg vil råde dig til, at du finder en dygtig advokat, der kan hjælpe dig. Du kan nemlig ikke vide, om du bliver angivet eller ej. Her er et eksempel på et firma, der har advokater med speciale i retssager.
Men der findes andre former for bedrageri, som bør straffes. En form, som vi ofte hører om, er databedrageri. Det går i korthed ud på, at personlige oplysninger fralokkes en person med det formål at få adgang til den persons bankkonto via et betalingskort.
Her i de sidste par år er der opstået et nyt begreb. Corona-kriminalitet, som i korthed går på, at en person eller en virksomhed giver falske oplysninger og dermed faktisk bedrager staten med det formål at modtage penge fra en af hjælpepakkerne, som personen eller virksomheden i virkeligheden ikke er berettiget til.
Den sidste form for bedrageri bliver taget meget alvorligt. Der er allerede tilfælde, hvor strafudmålingen er 4 gange større, end hvis der bare var tale om ’almindeligt’ bedrageri. Fx så kan et ’almindeligt’ bedrageri udløse en straf på 6 måneder. Er der tale om corona-kriminalitet, så kan straffen blive 2 år.
