Kan du se, jeg er i gang med en quiz?

Som barn var jeg altid så bange for at komme til at sidde og synge højt, når jeg kørte med toget eller bussen. Jeg faldt tit i staver og kunne godt vågne op ved, at jeg sad og sang lige så stille. I dag er jeg blevet voksen og sidder ikke og synger. Til gengæld er jeg nu lidt nervøs for, om jeg kommer til at overreagere lidt, når jeg svare rigtigt i min online quiz.

more-questions-1238452-mJeg sidder i toget i over en time hver vej, når jeg skal på job. Sådan er det at bo på det sydlige Sjælland og arbejde i Hillerød. Jeg kan nu godt lide turen, jeg får nemlig tid til at læse avis og blive fyldt med de seneste nyheder. Jeg får også tid til at spille quiz spil på min bærbare, som jeg altid har med. Og det er der, jeg godt kan blive lidt bange for, at jeg kommer til at overreagere helt spontant, når jeg svarer rigtigt på nogle af de vildt svære spørgsmål.

Det er sket to gange, at jeg kom til at råbe et højt ”JAH” ud i kupeen, og alle de morgensure kiggede endnu mere morgensurt på mig, når jeg besejrede en veninde i vikingequiz. Måske skulle de selv prøve at bruge deres transporttid frem og tilbage til job på noget fornuftigt og sjovt, ligesom min morgen quiz.

Jeg bliver både frisk i tankerne og får ny viden, når jeg starter dagen med en quiz. Det kunne alle vel egentlig godt have brug for. Måske kan du godt se på mig, når jeg er i gang med at quizze og gætte. Det gør ikke noget, jeg har affundet mig med, at jeg kan være pinlig både når jeg gætter rigtigt, og når jeg gætter forkert.

Prøv det selv i toget. Det er en rigtig god start på dagen, det lover jeg. Og så er jeg måske heller ikke den eneste, der sidder og råber JAH i toget om morgenen. Kom nu, quiz. Ligesom mig.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *